“Det er ofte lettere at tale, når man går,” fortæller han. “Man kigger ikke direkte på hinanden hele tiden. Ordene kommer lidt lettere. Og det kan faktisk være en fordel, at vi ikke kender hinanden specielt godt.”

Jeg blev mobbet i skolen. Ikke bare lidt drilleri - men på den grove måde. Og det sætter sig. Man lærer hurtigt at være på vagt, og man lærer at bide ting i sig.

Jeg tror, der er mange fordomme om karate. Folk tror, det er meget disciplinært og at man skal bukke og alt muligt. Den her klub, jeg er i, er der meget hygge.

Kroppen taler et simpelt sprog. Det er vores hoveder, der overkomplicerer det.

Midt i det hele blev jeg ramt af en uventet erkendelse: Jeg havde ADHD.

Det kan jo gå ad helvedes til! Men jeg gør det sgu’!

Jeg har cyklet 100 km i dag!

Det er jo her jeg hører til….

Skal snart løbe sit maraton nr. 200.

Sov hos chilensk protestsanger...

...og på det personlige plan har jeg det rigtig godt, med at gøre min del til at gøre vores verden lidt renere.

Det lyder nok mærkeligt, men jeg er bange for døden.

Jeg håbede på at få skudt et billede af en havørn.

Jeg sad og stirrede på min kaffekop.

Hvis jeg blev fyret i dag?

Tekst kommer snart...